Få hjælp til at designe dit bogcover august 10, 2019 – Posted in: Udgiv – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Design et flot bogcover

Et bogcover kaldes også for et omslag. Når du skal til at bygge dit omslag op, skal du være opmærksom på, at det er delt i tre dele. Bogens omslag har både forside, bagside og – hvis du udgiver en papirbog – også en ryg.

Skal du have lavet et bogcover til din papirbog eller e-bog, behøver det ikke at koste en formue. Her får du en guide til billige løsninger, når du skal lave et cover til din bog:

Køb kuverter og papkasser til forsendelse af dine bøger hos Rajapack – klik her!

Canva – et grafikprogram for alle

Hvis du har mod på selv at designe din forside, kan det gratis grafikprogram, Canva, anbefales. Her behøver du ikke at være dygtig til at tegne, for på Canva arbejder du med ”Drag and drop ”-metoden, hvor du trækker elementer ind i designet. Og det er ikke svært: Kan du bruge Word, kan du også finde ud af Canva.

På Canva finder du også færdige forsider, som du selv kan tilrette med tekst, farve og billeder. Se mere på: www.canva.com. Canva kommer i en gratis version, hvor du kan designe og downloade dit cover. Du kan også benytte betalingsversionen, der giver adgang til mange flere muligheder.

Brug Canva til at designe din forside

LÆS OGSÅ: Sådan laver du dit eget forlag

Fiverr – en forside for 5 dollars

www.fiverr.com kan du for en startpris på $5 få designet en udmærket for- og bagside. Søger du på [ebook cover] eller [design cover] får du en lang række af designere at vælge imellem. Nogle er meget dygtige – og andre mindre gode. Du kan enten prøve dig frem eller kigge på anbefalingerne. Klik på en vilkårlig designer og gå ned til ”Reviews”. Er der mange positive anmeldelser, kan du forsøge dig her.

For at få det bedste resultat, bliver du dog nødt til at være meget specifik om dine ønsker til forsiden. Send en skitse af det du gerne vil have lavet, incl. anvisninger og kommentarer. Her skulle jeg bruge en ny forside til Legatsøgning for enlige mødre og sendte følgende skitse:

Fiverr

En forsideskitse til grafikeren lauria på Fiverr

Min anbefaling til den bedste grafiker på Fiverr

I Selvudgiver – Selvfølgelig! kan du læse om, hvilken grafiker, jeg især er glad for at bruge på Fiverr. Køb e-bogen her: Selvudgiver – Selvfølgelig!

selvudgiver

Bogcoveret – den professionelle løsning

Ligesom ved alle andre produkter, så får du, hvad du betaler for. Der findes mange fantastiske grafikere i Danmark, som kan lave den helt perfekte forside til din bog. Det er ikke billigt som Fiverr, men åh hvor kan det blive pænt!

En af mine yndlingsgrafikere laver de smukkeste bøger. Malene Hald er både grafiker og illustrator, og hun laver helt unikke og fængende forsider. Jeg har lovet mig selv, at den næste bog, jeg udgiver, skal have en forside fra hende.

Du kan se eksempler på hendes arbejde her: Malene Hald – Bogdesign og Dansk Bogdesign – Malene Hald

Dansk Bogdesign kan du under “Illustrator” også finde den helt perfekte tegner, der kan lave illustrationer til din næste bog.

Omslag til den trykte bog – den nemme løsning

Skal du bruge et omslag til din trykte bog, kræver det en fil, hvor både din forside, bagside og ryg er lagt ind og hænger sammen som på det færdige omslag. På omslaget er der også lagt en beskæringskant til, så der ikke er noget af dit omslag, der bliver skåret væk. Bemærk, at der skal være plads til at kunne åbne bogen, uden det går ud over omslaget, dvs. den sidste cm ind mod ryggen skal være fri for tekst og grafik på både for- og bagside.

I Selvudgiver – Selvfølgelig! giver jeg tips til, hvordan du nemmest får lavet det færdige omslag til din bog.

Se flere artikler om at selvudgive her...